De fleste rejsebureauer kan være behjælpelige med en flybillet til Nepal (Kathmandu), men enkelte bureauer har specialiseret sig i prearrangerede landarrangementer i form af grupperejser med dansk rejseleder eller individuelt tilpassede rundrejser.
Hvorvidt man skal vælge en fuldorganiseret grupperejse med dansk rejseleder, en prearrangeret individuel tur med lokale hjælpere eller selv vil organisere det hele ved ankomsten til Kathmandu, er en individuel beslutning, der blandt andet afhænger af erfaring og temperament. Der er fordele og ulemper ved alle løsningerne. Men er det første gang, man skal besøge Nepal, kan det være en god ide med en eller anden form for forudgående planlægning. Det samme gør sig gældende, hvis der er begrænset tid til rådighed, eller hvis man søger mod de mindst besøgte områder.
Man kan få hjælp til sin rejse til Nepal hos nedenstående rejsebureauer.
Adventuredk har speciale i grupperejser for unge og eventyrlystne mellem 18 og 39 år. Vores grupperejser er inddelt i tre forskellige aldersgrupper, så man kan rejse med jævnaldrende, som er samme sted i livet. I samarbejde med vores partnere rundt om i verden udarbejder vi vores rejser og skræddersyer dem, så de passer til vores rejsende. Vores guider er lokale og giver dig den bedste indsigt i deres land og kultur. Adventuredk blev stiftet i 2008.
Bering Travel er et rejsebureau med fokus på aktiv ferie. I Nepal arrangerer vi trekking og bjergbestigning, og vores gæster kan bl.a. opleve Everest Basecamp Trek, Annapurna Basecamp Trek og bestigninger af Island Peak og Mera Peak. Du kan også finde os på Facebook.
Bookmundi er en global rejsebooking portal, der sælger mere end 10.000 pakkerejser og ture til hele verden. Vi har dog et specielt kendskab til Nepal, da vi startede med at sælge trekking- og vandrerejser til netop Nepal, bl.a. til Everest Base Camp. Vi opererer også direkte fra Nepal af, da vi har et datterselskab baseret i Kathmandu. Vi har således rigtig megen viden om alle typer af ture og trekkingrejser til Nepal, og vi udbyder i dag mere end 300 rejser til Nepal. Vi ser meget frem til at hjælpe dig med din næste rejse til Nepal, eller et andet sted i verden.
Grace Tours blev grundlagt i Danmark i 1991 med speciale i skræddersyede, bæredygtige rejser til Indien og landene omkring. Siden tilføjede vi yoga- og ayurvedarejser – især til Kerala i Sydindien og Nepal. Vi tilbyder både individuelt tilrettelagte ture og retreat-rejser med dygtige og inspirerende undervisere, samt kulturgrupperejser med kompetente og passionerede rejseledere. Som rejsende nyder du godt af 30 års erfaring med unikke rejser til det indiske subkontinent. Vi har selv boet der gennem flere år og ikke mindst rejst på kryds og tværs og rundt, så vi kender både smutvejene og hvad en omvej er værd.
Kipling Inc. blev stiftet i 2009 og arbejder indenfor feltet Rural Tourism Development for bæredygtig turisme. der er i alt tre landsbyområder i porteføljen, i henholdsvis Nuwakot (primært landbrug) og Kaski distrikterne.
I Kipling Travel betegner vi os selv som et vidensbureau – og vi er meget mere end et internetbureau. Det vil sige, at vi deler ud af vores erfaringer både som rejsende og som arrangør i forhold til dine rejseønsker, ligesom vi selvfølgelig giver rådgivning og støtte hele vejen op til afrejse. Rejser er for os en livsstil og en dybfølt passion, og vi ynder at få “Kipling-tvisten” sat i spil. Det kalder vi det, der gør, at du ikke kun ser, men oplever et land og dets kultur bag facaderne – en slags “mere end turisme”. Vi arbejder for at udvide horisonter og knytte viden om den verden vi lever i tættere sammen. Det gør vi ved at være med til at skabe gode arbejdspladser i de lande, hvor vi er engageret og derved lade forskellige kulturer mødes på tæt og lige hånd.
Mellemfolkeligt Samvirke styrker kvinders og unges indflydelse i Nepal, og deres kamp mod strukturel ulighed, gennem den lokale partner ActionAid Nepal. Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram Global Contact sender frivillige og praktikanter til Nepal, arrangerer højskoleophold for folk over 50 år, og studieture i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i Nepal.
Dansk-Nepalesisk Selskab har endvidere kendskab til:
Hvis du har kendskab til rejsebureauer, som mangler her, er du velkommen til at sende en mail til dns@nepal.dk.
Du kan naturligvis også hente inspiration i vores indholdsrige litteraturliste