Mit Nepal-eventyr begyndte ved en tilfældighed i 2016. Jeg var gået i gang med min kandidatuddannelse (religionshistorie) og havde planlagt at flytte til Varanasi (Indien), hvor jeg tidligere havde boet, for at færdiggøre mine studier der. Min gode ven og kollega anbefalede mig heldigvis at besøge Nepal inden jeg besluttede mig, og jeg tog derfor til Kathmandu og endte også med at tage en yogalærer-uddannelse i Pokhara. I løbet af disse måneder, forelskede jeg mig fuldstændig i Kathmandudalen, og endte med at færdiggøre mit speciale med feltarbejde fra Nepal og flyttede derefter til Kathmandu for at etablere et forskningscenter sammen med min kollega Bjarne Wernicke-Olesen og Oxford Centre for Hindu Studies i 2018. Her fungerede jeg som daglig manager og forskningsassistent indtil COVID-19 lukkede vores kontor midlertidigt. Udover forskning i religiøse traditioner og yoga brugte jeg det meste af min tid på at observere og deltage i det kulturelle og religiøse liv i Kathmandudalen og underviste også i yoga på forskellige alderdomshjem i Nepal i samarbejde med min gode ven Dorte Just der netop arbejder med at forbedre vilkårene på plejehjem i Kathmandu.
Der er mange årsager til at jeg tabte hjertet til Kathmandu, men særligt mødet med det nepalesiske folk gjorde stort indtryk på mig. Det er en nation med smil og varme hjerter der fik mig til at føle mig velkommen og tryg – særligt som solorejsende kvinde. Før mit møde med Kathmandu havde jeg primært rejst i Indien, og særligt den konservative og religiøse by Varanasi, så jeg blev fuldstændig overvældet af Kathmandu som er en moderne pulserede storby, men samtidig en meget gammel by med plads til kultur og religion. Jeg oplevede at jeg kunne kombinere alle mine interesser, og at der var plads til selv tilsyneladende modsætninger: jeg kunne være ung og gå i byen om fredagen med mine venner, for så at gå i templet lørdag morgen og fordybe mig i mit arbejde med sanskrit og hinduisme.
Nepal adskiller sig fra Danmark på utallige måder, og på mange virker de to kulturer helt modsat af hinanden. I Danmark oplevede jeg struktur, rammer og rene linjer, hvorimod Kathmandu ved første øjekast synes at være et uorganiseret, pulserende kaos smukt udtrykt i et væld af farver og dufte og en vanvittig trafik. Altså en meget intens sanseoplevelse. Bag dette tilsyneladende kaos gemmer der dog sig et smukt og organisk system hvor både alt og intet får lov at udfolde sig og en inspirerende følelse af ro alligevel får lov at trænge igennem. Mangfoldighed og diversitet er for mig hjertet af Nepal, og der eksisterer en form for ”både/og” mentalitet i stedet for ”enten/eller” som jeg ofte oplevede i Danmark.
De største udfordringer for mig var at organisere og møde lokalbefolkningen på nepalesisk kulturs præmisser, og jeg måtte hurtigt glemme f.eks. min danske tidsopfattelse; hvor man i Danmark altid kommer til tiden (gerne 10 minutter før) kan kl. 14 betyde kl. 13, kl. 15 eller bare i løbet i dagen, og det er en stor lære at tage med sig. Der er altid tid til en kop ciyā, noget en præstationskultur som Danmark måske kunne lære lidt af. Jeg lærte at slappe mere af, og særligt at lære det nepalesiske sprog åbnede mine øjne for at I morgen (bholi) ikke nødvendigvis betyder i morgen, og at det er helt okay: ting sker, når de sker.
Jeg ville ønske at jeg havde vidst inden mit møde med Nepal at Nepal slet ikke bare er som Indien, noget nepalesere godt ved, men som måske er svært at forestille sig når det lille land ligger op af så stor en nation som Indien. Jeg ville ønske at jeg havde vidst at Nepal er en fantastisk, unik og tilgængelig rejseoplevelse og en god førstegangsdestination i Asien, da man trygt kan tage både til fest i Thamel, trekke i bjergene og har rig mulighed for at deltage i deres kulturliv.
Man er velkommen til at kontakte mig hvis man ønsker tips og tricks omkring Nepals kulturelle og religiøse liv, gode pilgrimsdestinationer eller yoga-ophold og rejser, eller har et ønske om at studere i Nepal.
Kontakt: Gitte@ochs.org.uk eller gennem www.devimahal.com
