Forårsvandretur ved Roskilde Fjord
Stranden ved Boserup Skov
Forårsvandretur ved Roskilde Fjord
Kom med på en smuk og spændende vandretur i Boserup Skov og i Sankt Hans Hospitals historiske omgivelser
Turen går først fra Roskilde Havn via Kællingehaven til Langeskov, hvor vi går med udsigt over fjorden på den ene side og Sankt Hans Hospitals fredede grønne arealer på den anden side. Dernæst følger vi stien gennem Langeskov og Boserup Skov, til vi når Boserupvej, som vi krydser for at kunne forsætte ad Sortestien, gennem Rørmosen og Hørhusfolden til Sønderlund Bro og Gedebæksrenden. Efter endnu et kort landevejs-intermezzo når vi tilbage til fjorden og Sankt Hans Hospital. Det sidste stykke vandrer vi igennem hospitalsområdet tilbage til Roskilde Havn.
Marianne og Knud Olander er guider på denne vandretur.
Turen er på 8-9 km.
Roskilde Havn ligger ca. 10 minutters gang fra Roskilde Station. Der er parkeringspladser ved havnen.
Tidspunkt: Lørdag 3. maj 2025 kl. 13 – ca. kl. 16.
Mødested: Det gamle Gasværk, Vindeboder 1A, 4000 Roskilde
Pris: Gratis
Sankt Hans Hospital