DANSK-NEPALESISK SELSKAB

Pata Durbar Square inkl. Hari Shankar og Vishwanath templerne Anmærkning 2020-04-13 171310
IMG_0514-1
julien-de-salaberry-521546-unsplash
Manaslu-1
166021
IMG_9723
166019
buddha-eyes-swayambhunath-temple-kathmandu-nepal-uhd-4k-wallpaper
166199
bikalpa-pokhrel-712268-unsplash
166204
photo-1526712318848-5f38e2740d44
IMG_9732
previous arrow
next arrow

Allo – en bæredygtig nældefiber i Nepal


Nældehøst i Vestnepal

Allo – en bæredygtig nældefiber i Nepal
Foredrag v/Ellen Bangsbo

Brændenældefiber er anerkendt som en stærk og særdeles brugbar bæredygtig plantefiber.
Allo – Himalayas store nælde (Girardinia diversifolia) vokser i skovområder, og modsat bomuld kræver den hverken omfattende vanding eller miljøskadelige pesticider. Fra denne nælde kan der produceres et højt fiberudbytte, og udvinding af denne lovende fiber har i de sidste årtier været til stor gavn for lokalbefolkningen i Nepal.
Siden bronzealderen har nældefiber været anvendt i Danmark, og i Europa er der siden 1920’erne forsket i udvinding af nældefiber (Urtica dioica L.). Forskningen omkring nældefiber vidner om den voksende internationale interesse for bæredygtige tekstiler.
Ellen Bangsbo har siden 1979 undersøgt forholdene omkring udvinding af brændenældefiber i Nepals landområder. Senest i 2015 besøgte hun områderne. I forbindelse med foredraget vil Ellen vise os sin samling af brændenældetekstiler fra Nepal.
Ellen er uddannet tekstilformgiver fra Skolen for Brugskunst, København (1978). Antropolog (2001). Hun har omfattende feltarbejdserfaring ved asiatiske lokalsamfund, Tibet, Nepal og Indien, og stort kendskab til vævning, spinding, plantefarvning og forarbejdning af plantefibre.

Studier i forarbejdning af brændenældefiber: Danmark 1977-78 og 2018-24 samt Nepal 1979-80, 2010 og 2015.
Ellens publikationer om Allo fiber samt forarbejdning af hør og andre plantefibre kan hentes på www.ellenbangsbo.dk

VELKOMMEN

Tid: Torsdag 1. maj 2025, kl. 19
Sted: Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, 1711 København K
Pris: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.
Betaling sker i døren, enten kontant eller med MobilePay.


Nældehøst, Nepal 2010

Date

maj 01 2025

Time

19:00 - 21:00

Location

KØBENHAVN
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, 1711 København V