Nepals afvekslende geografi har haft stor betydning for sammensætningen af landets befolkning. Den geografiske sammensætning har historisk set betydet isolation og adskillelse mellem de enkelte befolkningsgrupper samt deres sprog og kultur.
Overordnet er det muligt at inddele Nepals befolkning i tre hovedgrupper:
- De Mongolske og tibetanske grupper, der er udbredt i de nordlige bjergområder
- De gammel-nepalesiske grupper, der er udbredt i mellemlandet
- De indo-europæsike grupper, der lever i Terai
Der er ikke enighed om hvor mange etniske grupper, der reelt lever i Nepal. Nogle kilder nævner 60 forskellige kaster og etniske grupper, andre op til 125. Af sprog er der 20 større sprog, mens andre taler om helt op imod 60 levende sprog, ja endda over 100. Faktum er dog, at Nepal er et fascinerende kludetæppe af større og mindre etniske grupperinger og kulturer. Nationalsproget, nepali, er udsprunget af den gamle Gurka-dialekt og er nært beslægtet med hindi. Man regner med, at nepali tales eller forstås af mere end halvdelen af befolkningen.
Generelt anses befolkningsgrupperne i mellemlandet for at være efterkommere af Nepals oprindelige befolkning, og de har alle haft stor indflydelse på det Nepal, vi kender i Vesten, bl.a. for deres fænomenale kunsthåndværk (Newarer) og for de berygtede ’Gurkha’ soldater (Tamang, Gurung og Mangar). Mest kendt udenfor Nepal er dog nok Sherpaerne, der primært lever i området omkring Mount Everest, og som mange rejsende i landet har stiftet bekendtskab med på trekkingture, hvor de ernærer sig som guider.