De kæmper stadig med forfatningen

Håbet om et politisk forlig om forfatningen hænger i en tynd tråd. Efter at Nebang – formanden for den forfatningsgivende forsamling – havde berammet er møde, hvor der skulle stemmes om de udestående spørgsmål (læs: at regeringspartiernes synspunkter skulle sættes igennem), blev mødet udsat for at skabe plads for forhandlinger med maoisterne. Maoisterne afkortede på deres side tre dages aktioner til bare én dag. Så det var da positive toner. Men herefter kom alle de sædvanlige forhåndsbetingelser på bordet, og siden har intet rykket sig. Så nu venter vi igen på afstemningen.

Nepal stemmer også i dag

Tirsdag morgen åbnede 18.457 valgsteder ud over Nepal for de i alt 12.132.000 vælgere. Valgstederne er primært indrettet i skoler eller andre offentlige bygninger. Hæren varetager sikkerheden uden for bygningerne, mens der inde i hvert valglokale vil være 15 sikkerhedsfolk og 5 frivillige til at sikre roen. Kun med ID-kort får man adgang til stemmelokalerne. Mænd og kvinder står i kø hver for sig. Efter at have stemt får vælgerne blæk på neglene, så de ikke kan stemme én gang til.En lang række internationale observatører er ankommet til Kathmandu i de seneste dage for at overvåge valget. Expræsident Carter er nok den mest celebre gæst i denne gruppe, hvor også Danmark er repræsenteret.I de sidste dage har der været en sand folkevandring internt i Nepal, for det er almindeligt at bevare sin officielle adresse der, hvor man er født og opvokset, selv om man siden er flyttet til fx Kathmandu. Det er fuldstændig, som vi kender det fra en anden sammenhæng: “Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op …”. Blot er det ikke æsler, men busser, der er i sving i vore dages Nepal.

Nepal Vision

Nepal Vision sommer 2014 er på vej i din postkasse!

Læs bl.a. et interview med arkitekten Rabindra Puri, der arbejder for at bevare de traditionelle nepalesiske kunst- og arkitekturtraditioner.

Læs også om Dhulikhel Hospitals arbejde i regionen og om de danske støtter, om cyberpunk-kunstnere, der har udstillet på Amager, om etableringen af en andelsdyreklinik (herunder om Sebastians oplevelse, da han var af sted med sin far for at oprette dyreklinikken) samt endnu et kapitel i historien om den nye forfatning.

God fornøjelse!

2014_1

Nepalesisk nytår

Søndag den 13. april var alle inviteret til nytårsfest i VerdensKulturCentret på Nørrebro i København. Og der var mødt et stort antal nepalesere og et lille antal danskere op. Der var indendørs underholdning med sang og dans og udenfor var der boder med mad og drikke. Hele dagen emmede af positive vibes. Se billederne.

Resultatet af valget…

Opgørelsen af valgresultatet vil tage tid 240 mandater bliver fordelt efter flertalsvalg i enkeltmandskredse. I Nepal kalder de det First-Past-The-Post, FPTP. Hvem der har vundet disse mandater vil være opgjort om ca. en uge.335 mandater bliver fordelt efter forholdstalsvalg, PR, ved afkrydsning på en anden stemmeseddel. Opgørelsen af denne del af valget vil først være klar om ca. 3 uger.

Dette er oplyst af valgkommissionen.Efterhånden som resultaterne foreligger vil de kunne ses HER.

The big one

IMG_0032Bhimsen tower

Omfattende skader på bygninger og veje i Kathmandu. Her er .f.eks. Bhimsen Tower (Dharahara) før og efter morgenens jordskælv.

Et ukendt antal er omkommet. Hæren og politiet er sat ind. Røde Kors og andre er allerede i fuld sving, for jordskælvet har været ventet. Sidste store jordskælv var i 1934, og de er indtil da kommet med 70-80 års interval.