Persondatapolitik

Persondatapolitik for Dansk-Nepalesisk Selskab

GDPR er EU’s nye persondataforordning (General Data Protection Regulation), der via dansk lovgivning er en del af de regler, der skal overholdes i Danmark, og reglerne gælder for både firmaer og foreninger, der på den ene eller den anden måde behandler – dvs. opbevarer og benytter – persondata.
”Persondata” betyder alle informationer i relation til en identificeret og identificerbar fysisk person. De inkluderer data om fx kulturelle, økonomiske og sociale oplysninger.
GDPR pålægger os at beskytte persondata via organisatoriske, administrative og tekniske tiltag og denne beskyttelse skal dokumenteres.

Dansk-Nepalesisk Selskab behandler data vedr. dig. Dvs. vi opbevarer data om dig, for at kunne opfylde vores formål som forening. Det sker passwordbeskyttet hos hhv. selskabets sekretær og kasserer.

Vi behandler data vedr. dit navn, adresse og dine kontingentforhold, og vi udveksler opkrævningsoplysninger med Nets, der opkræver kontingentet for os.

Vi udveksler dine navne og adresseoplysninger med vores distributør, så vi kan sende Nepal Vision ud til dig.
Vi opbevarer din(e) mailadresse(r), så vi kan sende dig indkaldelse til generalforsamlinger samt information om medlemsmøder. Vi udveksler disse oplysninger med Mailchimp, der er den applikation, der varetager udsendelsen af mails.

Medlemslister, der udskrives i forbindelse med medlemsmøder, bliver destrueres efter møderne. Vi videregiver ikke medlemslisterne til tredjemand. Når du melder dig ud eller bliver slettet på grund af kontingentrestance, bliver dine oplysninger slettet hos Nets og hos Mailchimp. Dine oplysninger bliver ligeledes slettet hos os. Dvs. at du i tilfælde af en evt. genindmeldelse må give os alle relevante kontaktoplysninger på ny, og at du vil få et nyt medlemsnummer.

Lukket for kommentarer