Vaccinationer og helbred

For rejser til Nepal anbefales forskellige vaccinationer, afhængig af rejsens type og varighed. Statens Seruminstituts hjemmeside rådgiver om vaccinationer.

Udlandsvaccinationen rådgiver om vaccination af rejsende. Du kan blive vaccineret her eller på en lang række andre vaccinationssteder.

Desuden kan du i tvivlstilfælde kontakte din egen læge.

Der kan være stor prisforskel, men det skal bemærkes, at Rigshospitalet giver 20% rabat, hvis man har tegnet Europæiske Rejseforsikring A/S!

Bogen ’Sygdom og helse i troperne – en håndbog for danskere langt fra Danmark’ af Børge Høst giver vejledning og mange gode råd om mulige sygdomme ved rejser udenfor Danmark.

Det nemmeste er at undgå at blive syg:

  • Vær opmærksom på din daglige hygiejne.
  • Varm mad skal være vel kogt, stegt eller bagt ordentligt.
  • Drik aldrig vand fra haner – mineralvand eller cola er bedre.
  • Vand fra naturen kan renses medicinsk og mekanisk af medbragt grej.
  • Hav passende beklædning på, så du hverken fryser, sveder eller bliver solskoldet.
  • På trek: Kig på stien, når du går. Kig på landskab og mennesker, når du står.
  • Vær ikke overmodig. Ordentlig, professionel hjælp er langt væk.

Hvis uheldet er ude, er der enkelte klinikker ude i landet, og der er hospitaler i Kathmandu, men standard og service er ikke som i Danmark.
Især to private klinikker skiller sig ud i Kathmandu. De er også dyrere end alt andet:

Husk at have styr på din rejseforsikring, og hvor du har dine papirer.

Lukket for kommentarer