Kalapani – om grænsedragning mellem Nepal og Indien (Aarhus)

Kalapani – om grænsedragning mellem Nepal og Indien
Ved Mogens Engelund, cand.tech.soc.

Hvorfor er det interessant?
Fordi der er strid om grænsedragningen. Set fra nepalesisk side har Indien annekteret et stykke nepalesisk territorium. Uanset, om der er tale om et øde bjergområde, er det uacceptabelt, at et land annekterer et andet lands område.

Ved man overhovedet, hvor grænsen går?
Det blev meget klart fastlagt i den vigtige Sugauli-traktat mellem Nepal og England (East India Company) fra 1816, at grænsen gik ved Kali- eller Kalapani-floden. I tillægsaftaler fra 1860 og 1923 blev dette bekræftet.

Hvor stort et område taler vi om?
Svært at sige, men sandsynligvis noget i retning af 50 km2 bjerge, måske 10-20 km fra grænsen til Kina.

Hvornår er annekteringen sket?
Allerede i 1865 begyndte englænderne en argumentation om, at vi her er højere oppe end Kali-flodens udspring, så derfor trak de grænsen ved vandskellet (der ligger ved bjergryggen) i stedet for i floddalen, hvorved de fik hele den ene side af dalen med.

Hvorfor er det først nu, det er et problem?
Problemet har faktisk været der længe, men der er blevet aktualiseret i efteråret 2019, da Indien offentliggjorde et kort, hvoraf annekteringen fremgår. I foråret åbnede Indien en vej gennem området. I maj udsendte Nepal et kort, hvor man ser, at området er en del af Nepal. Der er desuden latente anti-indiske følelser i den nepalesiske befolkning, der meget let sættes i brand – og det skete faktisk i denne anledning.

Få et uddybet svar på disse og mange andre spørgsmål, når Mogens Engelund udlægger de komplecerede forhold

VELKOMMEN

Tag gerne en gæst med til mødet!

Tid: Fredag den 27. november 2020 kl. 19.00
Sted: DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus
Pris: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.
Betaling sker i døren, enten kontant eller med MobilePay.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer