DANSK-NEPALESISK SELSKAB

Pata Durbar Square inkl. Hari Shankar og Vishwanath templerne Anmærkning 2020-04-13 171310
IMG_0514-1
julien-de-salaberry-521546-unsplash
Manaslu-1
166021
IMG_9723
166019
buddha-eyes-swayambhunath-temple-kathmandu-nepal-uhd-4k-wallpaper
166199
bikalpa-pokhrel-712268-unsplash
166204
photo-1526712318848-5f38e2740d44
IMG_9732
previous arrow
next arrow

Women at Work Children at School -når kvindeligt entreprenørskab bliver vejen ud af fattigdom

 

Foredrag v/Per Qvist, WAWCAS International

I WAWCAS – Women at Work Children at School – arbejder vi med fire overordnede prioriteter, som går på tværs af alle vores aktiviteter: Empowerment, Entreprenørskab, Børn og Community. De fire prioriteter indikerer vores måder at arbejde på, så vi sikrer, at den forandring, der skabes, bliver forankret og derfor varig i kvindernes og deres nære omgivelsers tilværelse.

Der er centralt i WAWCAS arbejde, at forandringen og værdien skabes og defineres af kvinderne selv. Derfor er deres følelse af ejerskab altafgørende for vores succes og eksistens.

I 2007 mødte fysioterapeut Nina Schriver fra Danmark Sangeeta Shrestha fra Nepal. Sammen udviklede de ideen om at skabe et udviklingsprogram for kvinder i Nepal, så kvinderne kan leve et liv uden vold og økonomisk usikkerhed og sende deres børn i skole. WAWCAS har siden støttet mere end 5000 kvinder i deres bestræbelser på at skabe en bæredygtig tilværelse for dem selv og deres familier.

Helt konkret tilbyder WAWCAS et 16-måneders træningsprogram, der gør kvinderne i stand til at løfte sig ud af ekstrem fattigdom og træner dem i at kræve og udøve deres grundlæggende menneskerettigheder. Programmet indeholder træning, iværksætteri, refleksion og livsændringer. Dette vil skabe grundlaget for, at kvinderne tager yderligere ansvar for deres liv, deres familier og deres lokalsamfund.

Når kvinderne tilmelder sig uddannelsen, har de næsten ingenting. Når de afslutter den, er de kompetente virksomhedsejere, lokale forandringsskabere og en del af et netværk af ligesindede kvinder. Og deres børn er kommet i skole.

Per vil fortælle historier fra Nepal om, hvordan kvinderne rejser sig fra dårlige vilkår og social kontrol ind i et liv med stolthed og drømme. Han vil komme ind på, hvordan programmet er bygget op, hvorfor det virker, og hvad der er vigtigt at have for øje, når man vil arbejde med udviklingsprogrammer for sårbare grupper.

Per Qvist er frivillig i WAWCAS og har været det siden 2020. Efter afslutningen på et langt arbejdsliv i bioteknologi ønskede Per at bruge en del af sin tid på udviklingsarbejde og kontaktede i den forbindelse WAWCAS med henblik på at deltage som frivillig i organisationens arbejde. I WAWCAS fokuserer Per på økonomi, strategi, SoMe og børnegrupper.

Læs mere om WAWCAS: https://wawcas.com/ og på organisationens LinkedIn.

VELKOMMEN!

Tid: Onsdag 30. november 2022, kl. 19.30

Sted: Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 5, 1711 København K

Pris: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.

Betaling sker i døren, enten kontant eller med MobilePay.

 

Date

nov 30 2022
Expired!

Time

19:30 - 22:00

Location

KØBENHAVN
Onkel Dannys Plads 5, 1711 København V