DANSK-NEPALESISK SELSKAB

Pata Durbar Square inkl. Hari Shankar og Vishwanath templerne Anmærkning 2020-04-13 171310
IMG_0514-1
julien-de-salaberry-521546-unsplash
Manaslu-1
166021
IMG_9723
166019
buddha-eyes-swayambhunath-temple-kathmandu-nepal-uhd-4k-wallpaper
166199
bikalpa-pokhrel-712268-unsplash
166204
photo-1526712318848-5f38e2740d44
IMG_9732
previous arrow
next arrow

Forårsvandretur i det midtjyske

Silkeborg Nordskov – en bjergetape til fods

Søndag den 14. maj tager vi igen en vandretur på Mors dag. Vi skal vandre på Silkeborgs høje tinder, med flotte udsigter til blandt andet Himmelbjerget.

Vi mødes på parkeringspladsen ved Silkeborg Roklub. Her er der nemlig gratis parkering om søndagen.

Sammen med vores guider Dorrit Sidenius og Ulrik Jensen går vi fra havnen ud på den 7 km lange tur, også kaldet Bakketuren. Vi skal bevæge os i et meget bakket terræn, hvor du selv vælger, hvor mange toppe, du vil bestige. Turen går gennem bøgeskoven, over Dronningestolen og Langdalsåsen, Birkehøj, Ulvehoved og Lovisehøj, ud til De Små Fisk og Hattenæs. Derfra går vi langs Remstrup Å tilbage til havnen. Det bliver en smuk tur, som viser den danske bøgeskov i sin smukkeste dragt, men skal toppene bestiges, kræver det lidt god kondition. Ellers er det tilladt at gå udenom, der hvor det er muligt.

Når vi er tilbage i Silkeborg, finder vi en kiosk eller lille café ved åen, hvor de der har lyst kan købe kaffe, is eller hvad man nu trænger til.

Husk de gode sko, påklædning efter vejret og en rigtig god madpakke.

Vi glæder os til at se dig.

Yderligere oplysninger om turen kan du få hos Susanne Rystok på telefon 21 26 63 33 eller i Naturstyrelsens folder: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/89793/Nordskoven%20Silkeborg_021213_Web.pdf

 

Tidspunkt: Søndag den 14. maj 2023, kl. 10 – kl. ca. 14

Mødested: Parkeringspladsen ved Silkeborg Roklub, Åhavevej 1, 8600 Silkeborg

Pris: Gratis

Date

maj 14 2023
Expired!

Time

10:00 - 14:00

Location

SILKEBORG