DANSK-NEPALESISK SELSKAB

De døvblinde brødre på karavane i Dolpo (Aalborg)

Ved Asger og Karsten Juul, hhv. blind og døv

Foredraget er en beretning om to brødres ukuelige vilje til at vise sig selv og andre ligesindede, at selvom vi har et stærkt nedsat syn og hørelse, kan vi trods det alligevel gennemføre store oplevelser. Umiddelbart skulle man tro, at vi lever en tilbagetrukken tilværelse, men det er ingenlunde tilfældet. Vi elsker at vandre – tempoet er tilstrækkeligt langsomt til at vi kan nå at se de omgivelser, som vi er en del af. Der er ingen larm, så vi bliver ikke generet af unødig støj fra trafik eller larmende folk i små lokaler.

Valget på Dolpo beror først og fremmest på, at vi ville give os selv og vores børn en hel speciel oplevelse: En karavane vandring i et unikt kulturelt afkrog af Nepal og i en natur, som både minder om det alpine men også, fordi området grænser op til den tibetanske højslette, med udstrakte ørken karakterer.

Og som altid på vandreture. Begivenhederne afvikler sig ikke som planlagt. Der sker altid overraskelser …

Tid: Torsdag den 28. oktober 2021, kl. 19.00
Sted: Mødet afholdes i Aalborg Bibliotekerne, Rendsburggade 2, 9100 Aalborg
Pris: Gratis

Date

okt 28 2021

Time

19:00

Next Occurrence