Migrantarbejdere i Qatar

Sidste stop før udlandet. Fra lufthavnen i Kathmandu rejser unge fra hele Nepal afsted til Malaysia og Golf-landene i håb om et godt arbejde , men uden garantier for, hvad der venter dem

Rejser man til eller fra Kathmandu via Qatar, bliver man slået af de mange nepalesere, der fylder flyene. Fra Kathmandu er det typisk nepalesere, som rejser ud som migrantarbejdere i forventning om at kunne finde jobs, så de kan forbedre deres families levevilkår. Til Kathmandu er det migrantarbejdere, der vender hjem eller skal besøge familien.

Mere end 400.000 nepalesere rejser hvert år ud for at finde arbejde. De penge, som migrantarbejderne sender hjem til deres familier i Nepal, udgør omkring en tredjedel af landets BNP.

Men hvordan er arbejdsforholdene for migrantarbejderne, og hvilke konsekvenser har det for dem selv og for deres familier.

Hør generalsekretær i Amnesty International, Trine Christensen fortælle om migrantarbejdere i Qatar.

Tag gerne en gæst med til mødet!

Tid: Torsdag den 21. november 2019, kl. 19.30
Sted: Kulturstation Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
Pris: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.
Betaling sker i døren, enten kontant eller med MobilePay.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer