AFLYST – Livet som dansker i Nepal (Aarhus) – 15. apr. 2020

Ved Helle Skjærbæk og Jan Møller Hansen, hhv. fhv. vicekonsul og fhv. souschef ved ambassaden i Kathmandu

Siden Nepal åbnede sine grænser for omverdenen i 50’erne, har mange danskere haft det privilegium at bo i landet gennem kortere eller længere perioder. Nogle danskere har været udsendt for den danske stat, danske NGO’er og private firmaer eller har slået sig ned i landet ved at stifte familie eller egen virksomhed. Nogle kom også til Nepal som turister og blev så fascineret af landet og dets befolkning, at de bosatte sig permanent.

Helle Skjærbæk og Jan Møller Hansen fortæller om, hvordan det er at leve og bo i Nepal som dansker. Hvordan opleves hverdagen og måske arbejdslivet i Nepal? Hvad er det for nogle oplevelser og menneskelige relationer, man får ved at bo i Nepal, og hvorfor og hvordan er det anderledes end i f.eks. Danmark?

Sammen med Helle og Jan kommer vi tæt på Nepal og nepaleserne gennem personlige historier og oplevelser.

Helle Skjærbæk tog til Nepal første gang i 1989 og har boet i Nepal i 25 år fra 1993. Hun har levet sammen med sin Newar-familie i Kathmandu og har opdraget sine børn i Nepal. Helle har haft flere forskellige jobs i Nepal bl.a. som rejseleder, og som ansat på den daværende danske ambassade i Kathmandu. Hun var tillige repræsentant for en dansk adoptionsforening. Helle vendte hjem til Danmark for knap 2 år siden.

Jan Møller Hansen har boet og arbejdet i Nepal i syv år i perioderne 1991-1995 og 2013-2016 samt besøgt landet mange gange i forbindelse med udviklingsarbejde og som turist. Han har arbejdet i Nepal som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke og CARE Nepal og souschef på den daværende danske ambassade i Kathmandu. Han rejste rundt i Nepal første gang i 1985 og er medlem af Dansk-Nepalesisk Selskabs bestyrelse.

VELKOMMEN!

Tag gerne en gæst med til mødet!

 

Tid: Onsdag, den 15. april 2020 kl. 19.00
Sted: DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus
Pris: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.
Betaling sker i døren, enten kontant eller med MobilePay.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer